|
Med et registersystem er informationen lige der, hvor den skal i brug. Vælg en model, der kan placeres naturligt i butiksmiljøet.
I butikken er det en god idé at benytte de ledige lodrette flader, såsom en væg, skærmvæg, reolside eller søjle. Her kan en vægmodel let monteres. Vægmodeller er pladsbesparende, fordi de ikke optager bord- eller hyldeplads. Det er let at holde rent omkring dem. Og de er stationære, så de bliver, hvor de er anbragt. Du kan finde vægmodeller i serierne SuperioR, QuickFind og EasyMount. Vægmodeller fra EasyMount-serien kan desuden monteres med magnet eller velcro, så de er let flytbare.
I supermarkeder findes der sjældent en væg i tilknytning til ekspeditionsstedet. Her bruges et registersystem med svingarm, der fastgøres på kassedisken. Svingarmen giver mange forskellige brugere fleksibilitet til at indstille systemet til den bedste ergonomiske arbejdsvinkel. Svingarmen hører til SuperioR-serien.
I mindre butikker eller afdelinger, der har bord/diskplads til rådighed, indgår en bordmodel som et praktisk og dekorativt element. Her kan kunder og personale bladre igennem relevante produktinformationer. Bordmodellen kan drejes og vinkles efter kundens perspektiv, og også udgøre en fælles reference mellem ekspedient og kunder, mens der informeres og forhandles.
Bordmodeller findes i alle de forskellige designserier: VIP, QuickFind, EasyMount og SuperioR.
Information kan anbringes indbydende i eller udenfor butikken med en SuperioR gulvstander. Fordelene er, at gulvstanderen kan flyttes rundt efter behov, og indtage en mere eller mindre aktiv rolle i rummet. Registersystemet bliver stedet, hvor kunderne søger inspiration, mens de tager stilling til et købsvalg eller venter på ekspedition. I restaurationer, cafeer, hoteller, receptioner eller turistbureauer er gulvstanderen oplagt til at byde kunden velkommen og give en forsmag på god service. |
Billeder: EasyMount vægmodel m. magnet SuperioR specialudvidet svingarm EasyMount bordmodel, sølv SuperioR Infostand |